Det skal du vide, før du dropper at spise kød

Skrevet af Aller Media

28/01/2014

Mest læste i dag

Kød og animalske produkter er vigtige kilder for os mennesker til bl.a. proteiner, vitaminer og mineraler. Hvis du har lyst til at lægge din kost om, så du ikke længere spiser disse fødevarer, så er det bl.a. vigtigt, at du ved, hvordan du erstatter dem med andre råvarer, så du ikke kommer i underskud.

Huffingtonpost.com har samlet en del nødvendig viden, for dig der overvejer at leve vegetarisk eller vegansk fremover. Tjek listen her:

Test din risiko for at udvikle diabetes 2 på Soendag.dk 

1) Din familie og dine venner vil stille mange spørgsmål

Selvom det er et personligt valg, hvilken mad du ønsker at fylde i din krop, så må du forvente, at mange vil stille sig undrende over for dit valg. Og det kan både være på den positive og den negative måde. Det forklarer Julieanna Hever, der er klinisk diætist, til Huffingtonpost.com. Selvom dit valg ikke har noget med andre mennesker at gøre, så vil mange alligevel føle sig udfordrede, på det de selv tror på. Men understreg, at det ikke har noget med dem at gøre, men at det kun er noget, du gør for dig selv.

2) Du skal muligvis have B12-tilskud

Det kan være svært at få nok B12-vitamin, hvis du lever uden at spise kød og animalske produkter. Derfor kan det være nødvendigt med et tilskud gennem en pille. Tal eventuelt med din læge omkring det.

Her er tegnene på, at du mangler jern. Se dem på Soendag.dk 

3) Og ekstra jerntilskud

Lige så vel som det kan være svært at få nok B12-vitamin, så kan det også være svært at få jern nok. Især af den letoptagelige slags, som findes i animalske produkter. Det forklarer Christian Henderson, der er klinisk diætist, til Huffingtonpost.com. Vælg gerne at tage et jerntilskud, og spis en masse jernholdige fødevarer, som fx bælgfrugter, solsikkefrø og grøntsager med mørkegrønne blade.

4) Find nye proteinkilder

Selvom du lever uden eller næsten uden animalske produkter, så må du ikke skære ned på dit daglige proteinindtag. Der skal helst være proteiner i alle måltider, siger Valerie Rosser, der er klinisk diætist, til Huffingtonpost.com. Du skal have 0,8 gram protein per kilo kropsvægt om dagen, forklarer hun. Få det fx gennem soja, linser, bønner og quinoa.

5) Hold igen med sojaprodukter

Det bliver diskuteret blandt forskere, i hvor høj grad sojaprodukter er skadelige eller ej. Men da der er meget usikkerhed omkring det, så råder Christian Henderson til, at du spiser varieret og sørger for, at din kost indeholder meget andet end sojaprodukter. Søg efter alternativer, så du stadig får de proteiner, du skal bruge.

6) Forbered dig på at læse mange ingredienslister

Animalske produkter gemmer sig alle vegne i vores fødevarer. Så det er nødvendigt, at du går ingredienslisterne slavisk igennem, hvis du vil være sikker på at undgå disse produkter. Det kommer selvfølgelig an på, hvor drastisk du vil gå til værks, men mange tilsætningsstoffer indeholder skjulte animalske produkter. Så er der virkelig meget, du skal sætte dig ind i.   

Lisbeth Madsen, Newsdesk  Aller Media