Det sker på et internet-minut: 204 millioner e-mails - 47.000 apps bliver downloadet

Intel har forsøgt at finde ud af, hvad der sker på nettet i løbet af et minut. Det sker i en ny infografik, der indeholder både interessante og tankevækkende tal, skriver ComOn.

På et minut bliver der overført 639.800 GB af ip-data i de globale netværk.

Antallet af netopkoblede enheder er næsten det samme som jordens befolkningstal, det vil sige syv milliarder. Men det vil stige til det dobbelte inden 2015, forudsiger Intel. Til den tid vil det tage fem år, hvis man skal se alt det videoindhold som sendes over nettet i et enkelt sekund.

Kigger man på, hvad der sker på et internet-minut, ja så bliver der sendt 204 millioner e-mails og downloadet 47.000 apps. Der er 20 millioner billedvisninger hos Flickr og 100.000 nye tweets hos Twitter. Google noterer mere end to millioner søgeforespørgsler og Youtube viser 1,3 millioner videoklip.

Der er 1.300 nye mobilbrugere, 100 nye konti på Linked, 6 nye artikler på Wikipedia og 135 botnet-inficeringer - alt sammen i løbet af et minut.

Hos Pandora bliver der spillet 61.141 timers musik, der bliver uploadet 30 timers video til Youtube og Amazon sælger for mere end 400.000 kroner.

Dagens Gossip

Dagens TV