Det står i'et for i iPhone

iPod, iMac og ikke mindst iPhone - ja, det lille bogstav har haft en stor betydning for Apple, der første gang brugte bogstavet som en central del af markedsføringen i snart 20 år, men de færreste mennesker er næppe klar over, hvad i'et står for.

Det lille bogstav blev indført af Apple i 1998, da de her lancerede iMac'en – en ny og smart computer, der vakte opsigt med skærme i forskellige farver.

Steve Jobs forklarede ved introduktionen af computeren, at den var tiltænkt som værende 'førstevalg' hos de forbrugere, der ønskede at bruge internettet.

Dengang var nettet ved at få vind i sejlene, og de digitale muligheder på det store internet var en betydelig del af markedsføringen af computeren – derfor stod i'et for internet.

Men det lille bogstav gemte på flere betydninger, lød det fra Steve Jobs ved lanceringen, og han fremviste en seddel med flere af de små i'er på. Det skriver engelske Independent

Internet, individuel, instruere, informere og inspirere. 

- Vi er et personligt computerselskab, og selv om dette produkt er lavet til at skabe netværk, så er det et smukt stand-alone produkt. Vi målretter det til studerende. De vil gerne købe det. Og det er perfekt til de fleste af de ting, der foregår i undervisningen, lød det fra Steve Jobs.

Læs også: Mor ser en fremmed tale med sin søn - først senere lægger hun mærke til hendes øjne

Apple fortsatte med at bruge det lille bogstav, da softwareprogrammer som iTools blev en del af den digitale virkelighed.

Med iPod'en blev det lille bogstav for alvor kendt hos den brede del af befolkningen, og med de populære og udbredte iPhone-telefoner er det lille bogstave blevet en central del af vores forståelse for Apple.

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler:

Dagens Gossip