Dét tør kvinderne ikke gøre foran manden

Mange af os er vokset op med det opdrag, at mænd synes, det er uacceptabelt, at vi gør ’ufeminine’ ting som at bøvse, prutte eller gå på toilettet, og derfor har kvinderne et anstrengt forhold til netop disse ting.

Men, er dette alt sammen noget, der sidder i kvindernes egne hoveder, eller synes mændene rent faktisk ikke om det. Eksperterne giver dig her svaret.

Et urealistisk fantasibillede

Ifølge den norske ekspert i klinisk voksenpsykologi Peder Kjøs, hænger dette sammen med den traditionelle opfattelse af feminitet:

– Kvinder, især de unge, skal være ophøjede – de skal være rene, gode billeder på alt det smukke her i verden, og den direkte modsætning til alt det maskuline. Disse forestillinger sidder fortsat fast, selvom vi er blevet ligestillet på de fleste områder.

– Det at have kropsfunktioner, og særlig det ikke at have kontrol over dem, står altså i modsætning til et ophøjet piedestalagtigt kvindeideal, som fortsat påvirker os. Det bliver flovt, hvis man ikke kan klare at leve op til disse kunstige og helt urealistiske fantasibilleder, siger Kjøs til KK.no

Derfor tænder vi på ægte mennesker, der har sex på film – se hvorfor på q.dk

Mændene er faktisk ligeglade

OG mange kvinder tror stadig, at det er ’ækelt’, når de viser, at de er menneskelige, og de piner sig derfor hellere igennem en weekend uden toiletbesøg af den store slags, end at forrette deres nødtørft, mens det modsatte køn er til stede.

Ifølge Kjøs er dette dog helt unødvendigt, at voksne mænd virkelig er ligeglade:

- Det er jo ret sødt, når piger bøvser, prutter, går på toilettet, bander, piller sig i næsten og i det hele taget opfører sig, som vores bedste mandevenner gør det!

Han mener, at de fleste fyre lægger de urealistiske forventninger bag sig, før de fylder 20 år.

– De fleste mænd gør det, men ikke alle. Så hvis han synes, at det er et problem, at du tisser, skider, prutter eller bøvser, så har du altså med en umoden mand at gøre, siger han.

Ikke godt for forholdet

Hvis du er i et forhold, og du ikke føler, at du kan give dig hen, når du er med din partner, kan det ifølge Kjøs blive et problem:

– Det er jo enormt ubehageligt at være så ufri sammen med sin partner. Mange har problemer med at have sex, eller at få noget ud af sexlivet, netop fordi de har så mange hæmninger. Det er ganske begrænset, hvor længe man kan være sammen, hvis man for eksempel skal lade som om, at man aldrig laver stort. Og desuden, hvis man er så hæmmet, er det heller ikke sikkert, at man er særlig sjov at være sammen med, siger eksperten.

Lær at le af dig selv

Livsstilscoach Christine Otterstad fortæller, at det i vores vestlige kultur bliver anset for at være uhøfligt at blandt andet bøvse og prutte, og at det derfor er emner, der er pinlige at tale om:

– Vi er opdraget til at synes, at nogle ting er klamme, og derfor tænker jeg, at det på mange måder er en del af vores arv at disse temaer er så tabubelagte. Jeg tænker, at det handler meget om tryghed, når man er sammen med det modsatte køn. Hvor mange ønsker egentlig at slippe en vind på den første date? Men efter at forholdet har varet noget tid, er det ikke ualmindeligt både at prutte og bøvse foran sin kæreste, siger Otterstad til KK.no.

Her er grunden til, at du som kvinde skal forelske dig i en anden kvinde. Læs mere på q.dk

Hun mener i øvrigt, at humor og ærlighed kan klare det meste:

– Ærlighed varer også længst i disse situationer, så sig det som det er. Peg på ’elefanten i rummet’ med det samme, så du slipper for at gøre situationen unødvendig vanskelig, siger hun.

Skrevet af Ronja Rognmo, redigeret af Maria Jönsson Bebe, q.dk/NewsDesk Aller media

Dagens Gossip