Dette bør du vide om irriterende pralrøve

Du kender typen: Han eller hun kender alt til det land, du lige har været på ferie i.

Nationaløkonomi? Ork! Du skulle bare vide, hvor meget han eller hun har styr på nationens finanser. For slet ikke at snakke om alle de bøger, vedkommende har læst, og al den filosofi, der er blevet studeret.

Men selvom folk, der praler om deres viden og er skråsikre, måske kan overbevise andre om deres mentale overlegenhed, forholder det sig ofte omvendt.

Det viser ny amerikansk forskning ifølge Videnskab.dk.

100 testpersoner deltog i det amerikanske studium. Det skulle kortlægge sammenhængen mellem viden, man påstår at have og den viden, man i virkeligheden har.

Forsøgspersonerne blev udsat for forskellige tests af deres viden, og deres skråsikkerhed blev også sat på prøve.

Læs også: Forskere: Derfor kan vi ikke lade være med at kysse

De blev for eksempel bedt om at udtale sig om deres viden inden for økonomi. Senere afslørede en quiz, hvor meget de egentlig vidste. Forskerne gentog denne fremgangsmåde inden for emnerne biologi, litteratur, filosofi og geografi.

Et klart mønster stod frem: De, som påstod, at de vidste mest, vidste faktisk mindst.

Men forskerne nøjedes ikke med at spørge om og teste rigtige emner. De lavede også et benspænd, der afslørede, hvem der snød sig til anerkendelse gennem påstået viden.

De spurgte ganske enkelt deltagerne om deres viden om begreber, forskerne havde opdigtet.

Her nikkede de skråsikre anerkende på hovedet, som om de godt kendte begreberne.

Følg Dagens Videnskab for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip