Dette chokerende billede viser, hvorfor du ALDRIG skal tage kokain

Den amerikanske tandlæge Howard Farran har lagt et billede på Facebook til skræk og advarsel.

Farran håber, at billedet kan få folk med hang til at sniffe kokain til at tænke sig rigtig godt om først.

Konsekvensen af det stærkt vanedannende pulver kan nemlig være hårrejsende skader på vævet omkring næse og mund.

Billedet er blevet delt 67.000 gange og har fået mere end 7.500 kommentarer.

Kokain kan føre til en række forskellige helbredsproblemer, skriver Daily Mail.

Med kokain i blodet, gør nervesystemet kroppens blodkar mere snævre, inklusiv de blodkar, der sender blod til vævet i næsehulen. Konsekvensen er blandt andet et stigende blodtryk og et fald i mængden af blod, der kan strømme gennem karrrene.

Uden blodtilførsel begynder vævet i næsehulen at ændre sig - og i værste fald kan det altså føre til en perforering af vævet, som det ses på billedet.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er kokain det mest udbredte illegale hårde narkotiske stof i Danmark.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip