Dette er ADHD - og dette er myterne om diagnosen

Det er på tide at tage en snak om ”Attention Deficit Hyperactivity Disorder” – bedre kendt som ADHD.

Det mener vores norske kollegaer på Aftonposten, der har interviewet en række eksperter om emnet.

Bogstavdiagnosen er omspundet af mange myter, der virker skadende for de børn og voksne, der lider af ADHD. Blandt andet lyder myterne:

1) Diagnosen findes ikke, men er det purre opspind
2) Børn og voksne med ADHD er mindre intelligente
3) Mennesker med ADHD er dovne og umotiverede
4) ADHD-lidende er uansvarlige

Det er myter. Det vil sige løgn og latin. Selvom sygdommen har været kendt og anerkendt i mere end hundrede år, så ved vi stadig lidt om den – og om hjernen, hvor denne neuropsykologiske lidelse opstår. Men det, vi ved, er:

1) 2-3 procent af alle børn under 18 år har sygdommen (typisk drengebørn) 
Halvdelen har typisk lidelsen med sig ind i voksenårene.

Læs også: Forskere: Børn med ADHD skal have lov til at være rastløse i skolen

2) Symptomerne er: Opmærksomhedsforstyrrelser, hyperaktivitet, impulsivitet
Alle kendetegn behøver ikke være til stede på én gang, men de forekommer i flere relationer - fx både mellem barn og forældre og mellem barn og skolelærer.

En stille, indadvendt person kan godt have diagnosen. 

En diagnose stilles oftest, når barnet er i skolealderen. Det kan tage tid at stille diagnosen og kan kræve en længere udredning.

3) Konsekvenserne er blandt andre, at det kan være svært at indgå i relationer senere i livet
Fx i et parforhold, på en arbejdsplads osv., hvis man er svært hæmmet af lidelsen.

Man har problemer med at sidde stille, følge de sociale spilleregler, koncentrere sig, fuldføre opgaver og styre sine følelser.

Læs også: Pas på de små: Nyt studie viser, at søvnløse småbørn kan få psykiske problemer

4) Det er hjernekemi og ikke hjerneskade
En person med ADHD er ikke hjerneskadet eller dum, som man i gamle dage havde det med at stemple ADHD-børn som.

Vi ved meget lidt om, hvordan hjernen fungerer, men ADHD har noget at gøre med, hvordan informationer bliver overført fra en del af hjernen til en anden.

ADHD har derfor intet at gøre med dårlig opdragelse eller slette intentioner, men nærmere en kemisk ubalance, der kan arbejdes på medicinsk, så fx koncentrationen stiger og impulsiviteten falder hos den ramte. 

5) Genetik spiller ind
Alt tyder på, at ADHD er arveligt i mange tilfælde. Har man en eller to forældre med lidelsen, er man med andre ord i en risikogruppe.

Dertil kommer påvirkninger på barnets hjerne under fx moderens graviditet. For tidlig fødsel, alkohol- eller stof-misbrug under graviditeten har også indflydelse på risikoen for at få diagnosen.

Forskere undersøger løbende og har gjort i en rum tid, om kost har noget at sige i forbindelse med ADHD. Andre undersøgelser viser, at der er en overrepræsentation af indsatte i fængsler, der har diagnosen.

Læs også: Hun tog et billede om dagen i 6-5 år - også med en sjælden sygdom

ADHD er altså en lidelse, der er reel. Lidelsen kræver en udredning og mere grundig forskning i både årsager, og hvordan diagsnosen stilles og afhjælpes bedst muligt. 

Nina Holmen fra ADHD-foreningen i Norge påpeger dog en række gode ting ved mennesker med diagnosen: De har energi, entusiasme, overskud, kreativitet – og masser af humor!

Læs mere om ADHD på den danske ADHD-forenings hjemmeside.
 

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip