Dette foto af en hund der holder vagt over sin faldne ven er gået viralt - det er nemt at se hvorfor

Da Michael Mason tidligere denne måned var på vej hjem fra kirke, så han en hund stå i vejkanten på den anden side af vejen.

Det viste sig, at den hjemløse pit bull loyalt stod og vogtede over sin ven, som var blevet kørt over af en bil.

- Hundens ansigtsudtryk sagde: 'Er der nogen, der vil hjælpe mig?' Han beskyttede den anden hund som en vagthund, sagde Mason til WSB-TV.

Læs også: Se denne søde buk gå op og kysse kameraet

Mason sendte billedet til sin ven i håb om, at han kunne hjælpe, og snart gik billedet viralt.

- Jeg havde aldrig troet, at det skulle ske for mig, fortalte Mason TV-stationen og fortsatte.

- Jeg tænkte ikke over det - jeg tænkte på hunden.

Selv skuespilleren Kylie Szymanski, som er kendt fra TV-serien "The Walking Dead", delte billedet og skrev, at hun virkelig ønskede, at hunden blev reddet.

"Pit bulls er altid de første, der bliver dræbt på internaterne, men jeg ved, at de er de bedste," skrev hun.

Læs også: Hund går 12 kilometer for at hente mad til sine venner

Den loyale hund blev reddet, og fik navnet 'Herman' af de ansatte på Fulton County Animal Shelter. Desværre lykkedes det ikke dyrlægerne at redde Hermans ven, fortæller TV-stationen.

På Facebook skrev Fulton County Animal Shelter, at Herman er meget bange dér, og at han har brug for en loyal familie til at passe på sig, ligesom han passede på sin ven på gaden.

- Vi er taknemmelige for, at nogen stoppede op og tog billedet og dermed demonstrere den kærlighed, som hunde giver. Og dette søde dyr forlod ikke sin ven, da hun var skadet, fortalte Cicley Gay fra LifeLine Animal Project til WSB.

Se det rørende billede hér:

Dagens Gossip

Dagens TV