Dette har Jennifer Lawrence ofret

Jennifer Lawrence har lige nu mega succes med den nyeste ’The Hunger Games’-film, men succes har også kostet stjernen en meget vigtig del af hendes liv: Hendes frihed. Hun må nu vænne sig til en helt ny livsstil, og det er sommetider svært for Jennifer.

Til premieren i Los Angeles viste Jennifer Lawrence alt! Se på kigind.com

- Mit personlige liv er ødelagt. Jeg har været nødt til at starte forfra og tilpasse det mit nye liv. Det er hårdt, og det tager tid, men jeg er sikker på, jeg nok skal finde ud af det hele, fortæller Jennifer Lawrence til den spanske hjemmeside Mujerhoy.com

Men selv om det er hårdt for Jennifer Lawrence at ændre livsstil, værdsætter hun sin succes. Stjernen savner dog virkelig sine venner og muligheden for at hygge sig med dem på offentlige steder.

- Jeg tænker tit tilbage på mit gamle liv. Jeg savner det. Jeg vil ikke glemme, hvordan det var at sidde på en kaffebar, hvor folk kiggede på mig som en helt normal person. En lille del af mig kan ikke vænne sig til det her, og det gør mig faktisk lidt trist, uddyber Jennifer Lawrence.

Jennifer Lawrence kan ofte identificere sig med ’The Hunger Games’-karakteren, Katniss Everdeen. De to har begge været på en rejse, der minder om hinandens, hvor de i løbet af kort tid er blevet kendte ansigter.

Dette er Jennifer Lawrence største frygt. Læs mere på kigind.com

- Det er sjovt, som hun og jeg har fulgtes fra starten. I den første film tvinger de hende til at bære makeup og have kjole på. Jeg ved præcis, hvordan hun har det… Jeg oplevede det samme. Det kan være en meget mærkelig verden, men efter et stykke tid er man ikke så skræmt længere, og så kan man nemt klare det, fortæller Jennifer Lawrence.

Af redaktionen Kig Ind/NewsDesk Aller Media

Dagens Gossip