Dette kosttilskud kan give dig akut leverbetændelse

Fødevarestyrelsen advarer igen med produktet OxyElite Pro.

Tidligere på året advarede styrelsen mod det potentielt farlige kosttilskud. Men nye oplysninger om produktet gør, at endnu en løftet pegefinger sendes til forbrugerne.

LÆS OGSÅ: Advarsel mod produktet OxyElite Pro

Den 17. oktober oplyste Fødevarestyrelsen, at indtagelse af produktet var sat i forbindelse med flere tilfælde af akut hepatitis og et dødsfald. Alle tilfælde var registrerede i USA.

Men nye tal udsendt af WHO INFOSAN viser et væsentligt større antal tilfælde af akut hepatitis end først antaget.

Det drejer sig om 62 tilfælde i USA, to tilfælde i New Zealand og et tilfælde i Irland.

Produktet findes i flere varianter. Herunder 'OxyElite Pro Super Thermo capsules', 'OxyElite Pro Ultra-Intense Thermo capsules' og 'OxyElite Pro Super Thermo powder'.

Det har tidligere været markedsført fra flere dansksprogede hjemmesider, som er registrerede i Sverige. Fødevarestyrelsen har derfor kontaktet de svenske myndigheder for videre opfølgning på sagen.

Produktet markedsføres blandt andet som et slankemiddel.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Fødevarestyrelsen råder generelt de danske forbrugere til at være forsigtige ved køb af kosttilskud på internettet.

Søg grundige oplysninger om et produkt, hvis det forhandles over internettet, men ikke sælges i almindelige butikker.

Hvis du vil sikre dig, at et produkt er omfattet af myndighedernes stikprøvekontrol, kan du finde oplysninger om registrerede kosttilskud på altomkost.dk.

Dagens Gossip