Dette land gør det ulovligt for chefer at sende emails til medarbejdere, der har fri

Skrevet af Kirstine Petersen

28/05/2016

Mest læste i dag

Hvis et firma har mere end 50 ansatte, så er det fremover ulovligt at emaile medarbejderne, når de har fyraften og fri.

Det sikrer en ny, fransk lov, der handler om “retten til at logge af” for ansatte, ifølge mediet Good.

Loven er en del af en række arbejdsmarkedsreformer, der er heftigt diskuteret i landet, men lige netop denne lov er nødvendig, mener Benoit Hamon, der er medlem af den franske nationalforsamling:

- Alle studier viser, at der er langt mere arbejdsrelateret stress I dag, end der var tidligere, og at stressen er konstant. Medarbejdere forlader måske deres arbejdsplads fysisk, men de forlader ikke arbejdet. De er bundet til det med en slags elektronisk lænke som en hund. Sms’er, beskeder og emails koloniserer individernes liv til et punkt, hvor de til sidst knækker af det, siger han til BBC

Loven skal derfor være med til at sikre balancen mellem arbejde og privatliv, er håbet. Virksomheder bliver ikke umiddelbart straffet, hvis de overskrider loven, men de er forpligtiget til at lave en politik for, hvornår virksomheden kan og må kontakte de ansatte.

Hvad mener du om tiltaget: Bør vi have samme regler i Danmark?

Læs også: Her er det hårdeste job i Danmark: Slider sig selv ned lynhurtigt