Dette mener din kat, når den siger 'miav' til dig

Skrevet af Kristine Bugbee

30/03/2016

Dagens topnyheder

Når din kat taler til dig, er det ikke bare for sjov. Det skriver britiske Metro.

Det virker måske overraskende, men ifølge en svensk ekspert miaver katte kun til mennesker. Vilde katte giver også lyd fra sig, når de er killinger, men senere i livet bruger de som regel synet og lugte til at kommunikere med andre katte. 

Når tamme katte alligevel miaver i voksetlivet, er det for at tiltrække sig menneskets opmærksomhed - præcis som killinger prøver at få deres mors opmærksomhed. Det fortæller svenske Suzanne Schötz, som forsker i kattens lyde.

Hun er i øjeblikket ved at optage de mange slags miav, som katte laver, for at finde ud af præcis, hvad de siger.

- Jeg har opdaget med mine katte, at de har en forskellige lyd i deres musik, når de er kede af det i forhold til, når de er glade, siger Schötz til Metro.

- Det lader til, at katte kan ændre deres intonation eller melodi bevidst, muligvis for at udtrykke en bestemt følelse, eller for at understrege vigtigheden af beskeden eller følelsen, konkluderer hun.

Suzanne Schötz håber på at kunne tyde på en kats miav, hvornår den er irriteret, sulten eller træt - men indtil videre kan hun i hvert fald sige med sikkerhed, at et miav betyder, at missen til have opmærksomhed. 

Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler: