Dette skal du dufte til, hvis du vil falde til ro



Kender du det, at én bestemt duft sender dig direkte tilbage til dengang, hvor du spiste vandbakkelser med din oldemor på de solmørnede hynder midt i græsset ved siden af rosenbedet? Præcis dén duft minder dig om dengang, en anden om din farfars sure pibe, og sådan kan det blive ved. 



Der er noget med dufte, og ifølge doktor Alan Hirsch, der er grundlægger og direktør for The Smell and Taste Treatment and Research Foundation of Chicago, så er det fordi dufte tænder en masse i os. Det giver hjernen en kemisk reaktion, og netop derfor kan dufte også være et godt middel mod stress. 



Du behøver ikke mere end 5 minutter – læs hvordan du giver din skønhed og velvære et boost


Se her hvilke dufte, der kan hjælpe dig ned, hvis du kører i et alt for højt gear:

Solcreme


Dufte du forbinder med rejser, vil ofte få dig til at slappe af og her er solcreme en af dem, der får dig ned i gear. Tanken om ferie, vil gøre dig mindre stresset.



Baby-pudder


Baby-pudder vil fluks sende dig tilbage til barndommen, og du vil ende ud i en nostalgisk følelse, der giver dig ro og troen på sikkerhed og tryghed.



Vanilje


Vanilje giver ikke bare en øjeblikkelig ro, den kan være så effektiv, at den får dig til at sove nemmere og hurtigere.


Sommeren er fræk, og du kan gøre den endnu frækkere ved at gøre disse 6 ting

Lavendel


Duften af lavendel får hjernen til at slappe af og blive søvnig, så du får nemmere ved at falde hen og koble helt fra.



Kage


En hjemmebagt kage eller bagværk, kan give dig en følelse af ro, fordi duften er velkendt og rar – det er en sikker duft, der melder om tryghed og ikke fare.



Agurker


Agurk er endnu en af de ting, der få dig ned i gear, fordi du forbinder den til din barndoms tryghed. Den er symbol på tider, hvor du ikke altid var på spring, men kunne lukke alt ude og bare være dig. 



Lugten af en du holder af


Der er intet, som slår duften af kærlighed fra den, du har kær. Nok så mange ting kan gøre dig afslappet, men din mand, din søster, mor eller veninde dufter alle sammen på måder, der sætter gang i dine kærlighedsfølelser, som din hjerne kobler til noget velkendt, og det skaber ro i dig. 



Det samme sker, hvis du dufter til en velkendt duft i for eksempel dine forældres stue eller køkken. Du føres tilbage i tiden til dengang, hvor tingene ikke var så besværlige og travle, og det kan din hjerne lide. Så gør den glad og besøg din mor i weekenden, eller snus lidt til noget lavendel eller lidt agurk.

Af Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media

Dagens Gossip