Dette skal du huske at tjekke dine isterninger for

Solen bager, du er ude med veninderne, og I skal have drinks…masser af drinks med is i.

Her er det altså en god idé både at holde øje med standarden på det sted, I får udskænket jeres drinks og lige kigge på om isterningerne ser klare og friske ud.

Du kan nemlig være uheldig at få en med lidt grums på, og det kan være mug, skriver Huffington Post.



Mugne isterninger, det har du sikkert ikke lyst til at drikke, men det kan altså sagtens forekomme, forklarer to specialister, der har set lidt af hvert, når det kommer til isterninger.

Den ene er læge i infektionsmedicin og forsker ved Mayo Klinik, doktor Pritish Tosh, og den anden er Martin Bucknavage fra Senior Food Safety Extension Asioate ved Pennsylvania Universitet. 



Hvorfor bruge fridagen på at spise ud, gør i stedet som Mikel Beha, der hellere vil have sex 


Skimmelsvamp

Martin Bucknavage mener, at skimmelsvamp og den mug-tilstand, der opstår på grund af det, er den største synder, når det kommer til forurenede isterninger. Mug ses alt for ofte i ismaskinerne på spisesteder og det kan også sagtens vokse i fryseren derhjemme. 



-Hvis din fryser eller ismaskine har været slukket en periode, så skal den altid gøres ren igen før brug. Det kan især være et problem for folk, der har sommerhus, hvor elementerne har været slukket ned i flere måneder. Og folk kan godt få en reaktion, hvis de spiser mugne isterninger.

Ved man det, så vil de fleste personer gøre en ekstra indsats for at holde ismaskinen (eller fryseren) ren. Hvorfor tage en chance, når jævnlig rengøring forebygger?



Men mug kan da ikke brede sig, når det er koldt som i en fryser, tænker du måske. Men jo det kan det bestemt, det går bare lidt langsommere, pointerer Martin Bucknavage.



Bakterier

Mug er ikke det eneste, du skal være angst for, når du drikker din kolde drinks med isterninger, for de kan også være fulde at bakterier. 

Doktor Pritish Tosh siger, at der i sjældne tilfælde kan være bakterier i vandet allerede før det blive til is, men så vil det også være i drikkevandet, og så er det en helt anden sag.

Men der kan til gengæld være bakterier i den ismaskine eller fryser, hvor vandet skal omdannes til is, og så har vi balladen. 

Den største fare er dog, ifølge doktor Pritish Tosh, når isen skal ud af dens fryse-sted og videre til det, den skal bruges til.

Her kan den komme i forbindelse med andet mad eller beskidte områder, og det er ikke godt.



Rolig nu, kroppen har brug for bakterier, det skal bare være de rigtige

Mange hænder rører

Og når vi er ved is, der kommer i forbindelse med bakterier, så er mangel på personlig hygiejne et problem i forhold til håndteringen af is.

Rører du en ske, der skal tage is ud, og har du ikke vasket hænder inden, så vil det overføre skidt. Det samme hvis du tager isen direkte med hænderne.



-Is-skeer skal vaskes og være rene som alt andet køkken-udstyr. Og slutvis vil vi ikke se folk, der stikker deres hænder ned i isen i is-køleren. Brug altid en ren ske, fordi hænderne kan være en kilde til bakterier, siger Martin Bucknavage.

Dagens Gossip