Dette skal svigermor blande sig helt uden om

Bloggeren Love Barnett på Scary Mommy har ti gode - men meget direkte råd - til alle svigermødre.

På vegne af alle svigerdøtre har hun nedfældet følgende liste med områder, man ikke bør betræde, hvis man fortsat vil have et godt forhold til sine svigerdøtre.

1. Hvor vi bor
Vi ved godt, du ønsker, at dine børn og børnebørn bor tæt på dig, men det er ikke altid muligt. Vi sætter ikke pris på, at du hele tiden nævner, at huset over for dig er til salg, eller at du kender en, som kender en i banken, der måske kunne hjælpe os med et lån.

Heller ikke, hvor fantastisk skolen i nabolaget er, og hvordan vores nuværende kvarter virker lidt *host* flosset i kanten. Vi har forstået det. Og det får os ikke tættere på.

2. Navnene, vi har valgt til vores børn
Det bedste er at smile og lyve, hvis du er nødt til det.

3. Affodring af børnene
Så længe dine børnebørn ikke visner bort på grund af fejlernærig, burde denne her være lige til højre benet. Vi behøver ikke en 45 minutter lang lektion om glæderne ved de vitaminer, du fik deres far til at tage eller hvordan du ammede ham, til han var fire. Og forresten, hvis du kunne lade være med at fylde dem med sodavand, slik og kager, når de er på besøg - selvom vi specifikt har bedt dig lade være - kunne det være rigtig fedt. Vi ved, du elsker vores børn, men hvis du kunne vise det på en måde, som ikke underminerer vores valg, ville det være rart.

4. Hvordan vi bruger vores penge
Vi tjener måske bedre, end du tror, eller vi kunne være to sekunder fra at ringe til en advokat, fordi vi er ved at gå konkurs. Uanset hvad, hvis vi vil snakke om penge med dig, så gør vi det. Selvom vi ville være nødt til at sluge en kæmpe kamel. Vi gør det bedste, vi kan, og vi vil gerne behandles som voksne med respekt over for det faktum, at vi har styr på økonomien og har råd til at tage børnene med i Disney Land i år.

Læs også: Det synes kvinder er mest irriterende ved manden

5. Hvordan vi opdrager børnene
Selvom vi virkelig sætter pris på de sjove anekdoter om, hvordan vores ægtemænd opførte sig som børn, og vi sikkert oplever vores børn få hysteriske anfald engang imellem… Gode råd, vi ikke har efterspurgt, om hvordan vi lader vores børn gå amok, hjælper ikke. Du har allerede haft chancen med dine egne børn for at gøre tingene på din måde.

6. Hvordan du aldrig ser dine børnebørn
Især, hvis det bliver bragt på banen i løbet af endnu en af dine ikke-annoncerede visitter midt på dagen. Vi ved præcis, hvor ofte du ser dine børnebørn. Hvis du gerne ville se dem oftere, kunne vi måske mødes med vores kalendere og arrangere en visit snart, når det passer både dig og os. For eksempel en fredag aften. Guderne skal vide, at vi ikke har haft en date i to år.

7. Vælger side i en diskussion
Nogle gange er vi oppe at toppes med din søde dreng. Forhåbentlig holder vi diskussionerne for os selv, men nu og da vil en af os åbne munden og sige noget uheldigt. Det vil være mega irriterende for dig, uanset hvis side du er på. Hvis du siger, at han har ret, så er du farvet, fordi han er din søn. Hvis du siger, svigerdatteren har ret, er du farvet, fordi kvinder holder sammen. Det bedste, du overhovedet kan gøre, er at blande dig helt uden om eller måske sige, at de bør tale om det igen, når situationen er stilnet lidt af.

8. Vores huslige evner
Ikke flere passivt aggressive kommentarer om, hvordan vores hus ser ud eller gaver såsom rengøringsmidler og kogebøger, ok? Vi har fattet det. Vi laver ikke lige så god mad som dig, og vores hjem vil aldrig være lige så rent som dit. Du vinder.

Læs også: Disse børns usynlige venner vil skræmme livet af dig

9. Vores familieplaner
Om du mener, vi burde få flere børn eller at vi har nok og mere har brug for at blive steriliseret, så er vores reproduktion helt ærligt ikke dit bord. Vi vil ikke diskutere vores sexliv med vores ægtemænds mor. Aldrig. Nogensinde.

10. Hvordan vi ser ud
Åbenlyst ikke nogen negative kommentarer a la “Har du ikke taget på”. Men pas på med at komme med komplimenter, hvis forholdet er fjendtligt i forvejen. “Du ser godt ud i dag” kan hurtigt lyde som “Wow, ved du virkelig godt, at man bør børste sit hår engang imellem? Tænk engang!” for en stresset svigerdatter. Vi ved, det lyder mærkeligt at holde sig fra komplimenter, men hvis du har en god situationsfornemmelse i forhold til vores følelsesliv og hvordan vi reagerer på det, ville du vide det.

Dagens Gossip

Dagens TV