Dette sker for mange kvinder efter sex - men ingen taler om det

Hvis du har oplevet at føle dig trist efter sex, så er du ikke den eneste.

Ifølge en undersøgelse, som netop er blevet offentliggjort i Journal of Sexual Medicine, har 46 procent af alle kvinder haft PCD-symptomer på et tidspunkt i deres liv. Det skriver Independent.

PCD står for 'post-coital dysphoria', som dækker over oplevelsen af tung tristhed efter sex, og ifølge studiet oplever mange kvinder at blive kede af det efter et samleje - på et eller andet tidspunkt i deres liv - mens godt 10 procent døjer med følelsen jævnligt.

Læs også: Sådan ser sex ud - inde i kvindens skede

Lidelsen er kendetegnet ved, at man har let til tårer efter den seksuelle akt, og at man føler angt, uro, irritation og/eller tristhed.

I en lignende undersøgelse fra Australien, som blev lavet i 2011, svarede en tredjedel af kvinderne, at de har følt sig deprimeret efter sex - selv efter en god oplevelse.

Det er uklart, hvad PCD præcis skyldes, men nogle forskere mener, at de negative følelser kan opstå som følge af en hormonel forandring i kroppen efter en orgasme - som i øvrigt også kan give hovedpine.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

 

 

 

 

 

Dagens Gossip