Dette slørede billede på Facebook førte to søskende sammen efter 60 års adskillelse

Skrevet af Sol Stoffregen

03/09/2014

Mest læste i dag

66-årige Allan Healey fra England kan slet ikke holde op med at smile. Han har nemlig fundet sin storesøster, Margaret Mitchell, efter 60 års adskillelse - og faktisk også sin demente mor. Det skriver Huffington Post.

I sidste uge kunne Allan endelige lægge armene om sin 67-årige søster Margaret takket være deres gensidige efterlysninger af hinanden på Facebook.

Læs også: Barndomsvenner mistede kontakten i 60 år: Utrolig opdagelse førte dem sammen igen

Sidste gang de så hinanden var i 1954, da deres forældre blev skilt. Herefter rejste Allan og storebroren Steward til England med deres far, mens Margaret blev i Skotland med moren.

Flere år efter forsøgte Allan at finde Margaret på alle de traditionelle måder, men uden held. Til sidst besluttede han at ty til Facebook, hvor han lavede en efterlysning med et barndomsbillede af de tre søskende.

Læs også: Nygift par fandt afslørende billede, der ændrede deres liv

På samme tidspunkt havde Margaret også intensiveret jagten på sin lillebror ved at bruge Facebook. Det var en nabo, der gjorde Margaret opmærksom på barndomsbilledet på Facebook. I en fart fik hun sendt en besked til Allan, og de aftalte straks at mødes.

Og det møde vil Allan og Margaret vil aldrig glemme.

- Da vi mødtes, kom jeg ud af bilen, og vi lagde armene om hinaden. Min søster græd, og jeg græd. Det var meget følsomt. Det var stort, det var virkelig rart, fortæller Allan om genforeningen.

Følg Dagens.dk på facebook - altid gratis nyheder og underholdning

Den ældste bro Stewart på 69 år havde ikke mulighed for at deltage i genforeningen. Til gengæld førte Allans møde med Margaret også til et gensyn med deres 88-årige mor. Selvom moren har Alzheimers, kunne hun genkende sin søn og rakte armene ud efter ham, ifølge Margaret.

- Det var et rigtig rørende øjeblik, fortæller Margaret.    

Se barndomsbilledet (i fuld størrelse), der bragte de to søskende sammen igen: