Dette smarte stryge-tip sparer dig både tid og besvær

Der findes ikke mange husstande, der ikke har en rulle sølvpapir liggende. Det anvendelige materiale – der også er kendt som stanniol – er nemlig uhyre praktisk, når det kommer til opbevaring af både madvare og meget andet.

Men der findes også en anden måde, hvorpå du kan få meget glæde ud af dit sølvpapir – især hvis du ofte stryger og gerne vil spare tid.

Det kan hurtigt blive en langvarig affære, når hele familien skal have strøget både skjorter, bukser, duge m.m. Selvom strygejernet er varmt, så tager det ofte tid, når krøller, rynker og folder skal rettes ud, men ved hjælpe af sølvpapir kan du få overstået dit strygetøj på rekordtid.

Alt du skal gøre er at fjerne betrækket fra strygebrættet og placere et langt stykke stanniol på selve brættet. Gerne et dobbeltlag. Efter det er glattet ud, trækker du igen betrækket tilbage over strygebrættet, der nu fungerer som et super-bræt.

Varmen fra strygejernet bliver nemlig reflekteret af sølvpapiret, og dermed glatter du stoffets rynker ud på begge sider – på samme tid. Dermed sparer du hurtigt tid, som du eventuelt kan bruge på at læse flere gode tips og tricks her på Dagens.dk.

I videoen nedenfor kan du se, hvordan man stryger med sølvpapir på strygebrættet.

Dagens Gossip