DF ærgrer sig over farvel til mentolsmøger

»Vi er enige i, at der ikke skal nye produkter ind på markedet, men folk ved godt, at det er farligt at ryge. Det er skørt at droppe mentolsmøgerne. Nu kommer der sikkert bare nogle dråber, som man kan dyppe cigaretterne med,« siger hun.

Ud over at skodde mentolsmøgerne blev ministrene enige om at forbyde smøger med en tilsat smag - eksempelvis vanilje eller jordbær. Til gengæld kan der tygges videre på skråtobakken. Danmark kæmpede med sundhedsminister Astrid Krag (SF) i spidsen for at frede både mentol og skrå.

Mentolcigaretterne kan første ryge ud af handlen om fem år, fordi selve direktivet først skal indføres i de enkelte EU-lande. Direktivet skal gennem Europaparlamentet, inden det kan vedtages.

Ifølge Lægeforeningen dør 700.000 borgere i EU-landene dårligt før tid på grund af rygning. Tobak er hvert år årsag til cirka 14.000 dødsfald i Danmark.

Dagens Gossip