DF: Automatisk udvisning af kriminelle udlændinge

Især det sidstnævnte er helt uacceptabelt, erklærer Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup (DF).

»Det kan simpelthen ikke være rimeligt, at brandvæsenet, som det er i dag, tilsyneladende er nødt til at alliere sig med politiet, for at køre ind i et boligområde og slukke en brand. Ikke desto mindre er det tilfældet, hvilket gør, at brandfolkene når forsinkede frem for at hjælpe,« siger han i sin tale ved DFs årsmøde i Herning.

Angreb mod myndigheder skal straffes langt hårdere end i dag, mener Skaarup.

»Det bør altid udløse en ubetinget frihedsstraf - og strafferammen skal sættes op. Desuden skal det for udlændinge uden dansk statsborgerskab medføre udvisning,« erklærer han.

Dansk Folkeparti vil ligeledes skride ind over for banderne, især de yngste medlemmer. Den kriminelle lavalder skal sættes ned til 14 år igen.

»For ikke længe siden affyrede en 14- og en 15-årig skud mod nogle rockere i Køge. Den 15-årige kan straffes, men den 14-årige måtte politiet lade gå igen,« siger Peter Skaarup.

»Det er klart, at den kriminelle lavalder, som regeringen satte op til 15 år, gør det attraktivt for banderne at sætte de helt unge til at lave det beskidte arbejde - for de bliver jo ikke straffet,« påpeger han.

Dagens Gossip