DF: Dyremishandling skal straffes med mere end bøde

Dennis Flydtkjær, velfærdsordfører for DF, udtaler, at det er på tide, man ændrer lovgivningen, sådan at dyr juridisk bliver betragtet som levende væsner.

Det kan ikke passe, at det juridisk er det samme, når man sparker til en postkasse eller til en hund.

Dyrlæge: Ingen reel effekt

Derfor mener DF, at der skal ændres i lovgivningen, så dyr ikke ender inde under loven for hærværk.

Men dyrlæge og direktør Jens Eslau fra Københavns Dyrehospital tvivler på, at det kommer til at have den store effekt i virkeligheden.

Læs også: Kat er død, efter den blev farvet af pink-besat ejer

Man kan jo ikke have noget imod, at folk vil hjælpe dyr, men jeg tror ikke, at en ændring af loven vil medføre mindre overgreb mod dyr, siger han.

Skabe debat
Til spørgsmålet om hvorvidt det handler om symbolpolitik, siger Dennis Flydtkjær, at han godt er klar over, det ikke kommer til at have en altafgørende betydning rent praktisk. Han mener dog, at det vil starte en debat.

Det kan ikke passe, at dyr skal betragtes som ting ifølge loven, og jeg tror, det er sundt og kan skabe debat at kigge på det her område, siger han.

Han synes også, at der skal kigges på, om man giver for små straffe ved dyremishandling.

At folk kan slippe afsted med kun at få en bøde, synes han er helt hen i vejret. Til at starte med skal det dog være ændringen af loven, man ser på, og senere kan man kigge på strengere straffe.

Dagens Gossip