DF-folketingsmedlem stak af fra trafikuheld: - Jeg havde en helt igennem dårlig dag

Skrevet af Janni Hansen

09/02/2015

Dagens topnyheder

Man ved aldrig, hvem der tager i Jem og Fix om lørdagen. Det erfarede den 59-årige Bent Bøgsted, medlem af Folketinget for Dansk Folkepart.

Lørdag formiddag var han nemlig kørt en tur i Jem og Fix i Frederikshavn med sin trailer bag på bilen. Men da han skulle derfra, bakkede han lige ind i en anden bil. Det skriver NORDJYSKE medier.

I stedet for at stoppe op og tale med bilens ejer, stak han af fra stedet.

Men på parkeringspladsen overværede et vidne, en lokal politibetjent, hvordan den 59-årige MF’er steg ud af bilen, kastede et hurtigt blik på skaden og derefter stak af fra sin forseelse.

Ejeren af bilen meldte straks forseelsen til politiet, der senere kontaktede Bent Bøgsted, som erkendte, at han var stukket af fra sin brøde.

En stor bommert

- Jeg havde en helt igennem dårlig dag. Det er en stor bommert og ikke acceptabelt, hvad jeg har gjort, siger Bent Bøgsted til NORDJYSKE Medier.

Han fortryder bittert, at kan kørte fra stedet uden at give sig til kende.

Læs også: DF'er i Føtex-fadæse: Havde selv arabisk på sin hjemmeside

- Alle kan have en dum dag, hvor alt går skævt, men det er ingen undskyldning. Jeg ved ikke, hvorfor, jeg gjorde det. Jeg beklager mange gange og fortryder, at jeg ikke gav mig selv til kende, siger Bent Bøgsted. 

Burde gå foran med et godt eksempel

Ejeren af bilen, frederikshavneren Tony Skov, er vred og skuffet. Specielt fordi han forventede mere af et folketingsmedlem.

- Jeg mener, at de folkevalgte bør gå forrest med et godt eksempel og stå ved deres ansvar, siger Tony Skov, der nu må undvære sin metalfarvede Ford Mondeo stationcar, der skal på værksted med en stor revne i højre bagdør.

Bent Bøgsted forstår hans vrede og undskylder:

- Vi er kun almindelige mennesker, og det er så en af de få fejl, jeg har begået i mit liv. Jeg ved ikke hvorfor. Det er en stor fejl, og jeg kan kun beklage mange gange. Det er anmeldt, også til min forsikring, og så må jeg se, om jeg får en bøde eller hvad, siger han.