Da meningsmålingsinstituttet Megafon i foråret spurgte danskerne, om det var en god idé at omdanne EU-retsforbeholdet til en tilvalgsordning, var svaret et klart ja. Men sådan ser befolkningen tilsyneladende ikke på sagen længere.
I en ny meningsmåling, Voxmeter har foretaget for Ritzau, er det kun 26 procent, der angiver, at de vil stemme ja til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, mens 37 procent vil stemme nej. 36 procent er i tvivl.
Det glæder Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth. Han er sikker på, at sommerens politiske begivenheder i Europa har betydning for udviklingen.
- Man har jo kunnet se, hvordan fire østlande har fået trukket en aftale ned over hovedet om, at de skal tage imod flygtninge, som de dybest set ikke ønsker, siger han.
Målingen, Voxmeter har foretaget for Ritzau, viser også, at danskerne tror, at det vil være muligt for Danmark at blive i Europol ved et nej.
- Danskerne er heldigvis snusfornuftige nok, når de siger, at det sagtens kan lade sig gøre. For de andre lande har ikke nogen interesse i, at Danmark ikke skal kunne blive i Europol, siger Kenneth Kristensen Berth.
- Regeringen har helt forsømt at afsøge mulighederne for en parallelaftale. Man har bare ønsket et opgør med retsforbeholdet, mener han.
- Der agerer vælgerne fuldstændig snusfornuftigt. De tror, vi kan få en bedre aftale efter et nej.
Tilvalgsordningen betyder, at Danmark vil kunne tilvælge såkaldte retsakter fra EU, der i dag er omfattet af forbeholdet.
Det vil så ikke kræve en folkeafstemning, men blot enighed blandt partierne Socialdemokratiet, Venstre, Radikale, Konservative og SF samt naturligvis flertal i Folketinget.
Partierne er dog enige om, at asyl- og indvandringspolitikken er udelukket at deltage i. Til gengæld har de fremlagt 21 retsakter, som de vil tilvælge umiddelbart efter afstemningen. Det løfte er, mener Kristensen Berth, dog ikke meget værd.
- Godt nok ligger der et løfte fra ja-partierne om, at de ikke vil udnytte den mulighed, der er, for at tilvælge retsakter på udlændingeområdet, men faktum er, at det ikke er det, vi stemmer om. Rent juridisk kan partierne gøre, som de vil, efter et ja, siger han.
/ritzau/
