DF: Justitsministerens hooligan-udspil mangler konsekvens

- På papiret er der en lang række tiltag, der kan være fornuftige i bekæmpelsen af hooligans, men handlingsplanen mangler konsekvens. Planen indeholder ingen planer om markant højere bøder eller straffe til danske hooligans, og så kan de mange elementer vise sig at være skønne spildte kræfter. Med planen bliver det eksempelvis måske nok sværere for danske hooligans at komme ind til fodboldkampe, selv om de har karantæne, men hvis der ikke er nogen større konsekvens for en karantæneramt, når denne forsøger at komme ind til en fodboldkamp, ja, så prøver personen da bare igen i næste uge, siger Peter Skaarup.

10.000 for at tænde et romerlys
Desuden påpeger Peter Skaarup, at handlingsplanen mangler et væsentligt element i forhold til bekæmpelsen af hooliganisme på danske stadions. Planen indeholder intet om affyring af farligt fyrværkeri under fodboldkampe.

- Vi har set talrige eksempler på, hvordan for eksempel romerlys er blevet kastet rundt på danske stadions med farlige situationer til følge, derfor undrer det mig gevaldigt, at justitsministeren helt ignorerer dette problem. Der bør være en klokkeklar straf til personer, der antænder romerlys under en fodboldkamp. Hvis vi for eksempel siger, at man kan være 100 procent sikker på, at man får en bøde på 10.000 kroner for at tænde et romerlys, så tror jeg nok, at mange vil tænke sig om to gange, før de gør det, siger Peter Skaarup.

Dagens Gossip