DF-kampagne med julehilsen

Skrevet af Elo Christoffersen

02/12/2013

Dagens topnyheder

Knap er byrådsvalget overstået, før den lokale afdeling af Dansk Folkeparti indleder en ny kampagne. Denne gang gælder det valget til EU Parlamentet, som skal afvikles søndag den 25. maj næste år.

Den lokale formand, Gunner Nielsen, siger:

- Vi har selvfølgelig arbejdet rigtig hårdt de sidste måneder med valget til byrådet. Det gav ikke helt så godt et resultat, som vi havde ønsket. Så man kunne måske godt tro, vi var blevet lidt matte, men det er ikke tilfældet. Siden valget har vi fået et til to nye medlemmer om dagen, og vores medlemmer er friske på at gøre endnu indsats for at sikre Dansk Folkeparti et godt resultat ved valget til EU i maj måned, siger Gunner Nielsen.

Et led i DF’s kampagne er 15.000 julehilsner fra partiets EU-parlamentsmedlem, Morten Messerschmidt, som vil blive uddelt over hele kommunen, i de næste uger op til jul.