DF og EL om EU-forbehold: Ingen afstemning

Venstres forslag om en afstemning af to EU-forbehold skaber ikke begejstring på Folketingets to yderfløje hos Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

Det er de danske EU-forbehold på rets- og forsvarområdet, som Venstres formand Lars Løkke Rasmussen kræver, at regeringen bringer til afstemning.

Hos Enhedslisten undrer man sig over Venstres pludselige velvillighed over for indblanding fra EU.

- Det er da lidt pudsigt, at Venstre, der har brugt hele sommeren på at kritisere EU for at blande sig for meget i vores velfærd, pludselig ikke kan få nok, siger Enhedslistens EU-ordfører Nikolaj Villumsen til Newspaq, og henviser til EU's indblanding i det danske SU-system.

Dansk Folkeparti er ikke overraskede over, at regeringen, samt Venstre og Konservative, ønsker en afstemning om forbeholdene, men Pia Adelsteen, EU-ordfører for Dansk Folkeparti, mener ikke, at det er nødvendigt med endnu en EU-afstemning.

- Jeg er ikke enig i, at forbeholdene skal til afstemning, for det har vi haft. De afstemninger skal respekteres, siger hun.

Nikolaj Villumsen vil også arbejde hårdt for, at forbeholdene ikke bliver en realitet.

- Vi er glade for de forbehold, vi har, og skulle der komme en afstemning, vil vi anbefale befolkningen at stemme nej, siger han.

Handels- og Europaminister Nick Hækkerup siger i dag, at det er regeringens holdning at afskaffe forbeholdene, men vil imidlertid vente med at fastlægge en dato for afstemningen.

Dagens Gossip