DF oplever kampagne-modstand: 'I har ikke patent på Danmark'

Du har helt sikkert set den. Enten på busskure, i avisannoncer eller på billboards rundt om i landet har Dansk Folkepartis nyeste kampagne ‘Vores Danmark’ stjålet en del opmærksomhed.

Det er dog langt fra alle, der er lige begejstrede for kampagnen, som de mener, sender et helt forkert budskab.

På kampagnes billede ser man det, som mange forbinder med en sand dansk kernefamilie ledsaget af teksten: ‘Vores Danmark - der er så meget, vi skal passe på’.

Billedet - og i særdeleshed budskabet - har dog fået mange sind i kog, da kritikere mener, at Dansk Folkeparti med kampagnen tager patent på Danmark og danskhed.

En af disse er Birgit Bjerre fra Mårslet ved Aarhus, der på Facebook har skrevet følgende:

- Fredag aften kørte vi hjem i taxa med Hamit. På vej op af Oddervej i Århus så vi tre billboards fra DF. ”Hvordan er det egentlig at se på de annoncer?”, spurgte Jens Peter Hamit. ”Jeg er egentlig ligeglad”, sagde Hamit, og lidt efter…”men jeg bliver ked af det”.

Efter taxaturen besluttede Birgit og Hamit at tage til genmæle, hvilket Birgit uddyber videre i opslaget:

- Vi blev enige om at de billboards gør os triste, flove og vrede, fordi et parti ikke har patent på hverken sige eller forstå, hvad Danmark er. Vi vil ihvertfald ikke bare dukke nakken og se på det. Vi aftalte at samles et par stykker og skyde et billede af Vores Danmark, for at fortælle at vi allerede passer rigtigt godt på det – sammen.

Birgits opslag af ledsaget er dette billede:

Foto: Facebook/Birgit Bjerre

Og det er ikke kun Birgit, der har fået nok af Dansk Folkepartis udlægning af danskhed. Også københavnske Alex Ferlini har blandet sig i debatten på Facebook, hvor han har lagt følgende billede op:

Foto: Facebook/Alex Ferlini 

Billedet er ledsaget af teksten:

"Der er så meget, vi skal passe på". Det er nemlig helt rigtigt. Vi skal passe på vores demokrati, vores sammenhold, vores mangfoldighed. Og først og fremmest skal vi passe på hinanden, for vi er alle i samme båd.

Herunder kan du se det originale billede fra DF's kampagne:

Foto: Facebook/Dansk Folkeparti

 

Følg Dagens Debat for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip