DF: Regeringen smøler med ghetto-indsats

»Det er positivt, når der er indsatser og værktøjer, der virker. Men der er stadig lang vej endnu. Vi hører jævnligt om ballade og stenkast mod politiet og brandvæsnet i udsatte boligområder. Og her smøler regeringen,« siger Karina Adsbøl.

Gunvor Christensen, der står bag forskningsprojektet, fra Kraks Fond Byforskning, påpeger, at tidligere boligaftaler hverken har haft volumen eller lang nok levetid til at kunne løfte hele boligområder og ikke bare individer i boligområder.

Karina Adsbøl henviser til, at man i boligaftalen i 2010, som Dansk Folkeparti var en del af, satte ind med en boligsocial indsats. Og hvis indsatserne ikke har volumen eller lang nok levetid, som Gunvor Christensen pointerer, så er det fordi regeringen ikke har tænkt langsigtet i den nye aftale for udsatte boligområder, mener Karina Adsbøl.

Hun mener, at man i lige så høj grad skal kigge på de områder, der kan være i fare for at blive et socialt udsat område.

»Der er stadig brug for at fastholde en betydelig og langsigtet boligsocial indsats for at forbedre sociale vilkår i de almene boligområder. Det gælder naturligvis i ghetto-områder, men i høj grad også° forebyggende i områder, der er i fare for at komme ind i en negativ udviklingsspiral,« siger hun.

Forskningen tager udgangspunkt i Regeringens Byudvalg fra 1994 til 1998, hvor der blev investeret 2,1 milliarder kroner i cirka 500 boligafdelinger, og Omprioriteringsloven fra 2000, hvor der blev givet 880 millioner kroner til cirka 100 boligafdelinger over en fireårig periode, og Karina Adsbøl minder om, at man først om nogle år vil kunne se effekterne af de aftaler, der er lavet for få år siden, og som Dansk Folkeparti har været en del af.

Dagens Gossip