DF rystet over Helles kartoffelskæller

Formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, forstår ikke helt, hvordan statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) kunne finde plads til at snakke om madspild frem for velfærdsturisme i sin åbningstale i Folketinget tirsdag.

- Det, der undrede mig lidt, er, at hun kan få plads til en åbningstale, der handler om kartoffelskrællere og salatrester.

- Men hun slet ikke kan adressere det her med velfærdsturisme, som vi har diskuteret hele sommeren, siger han umiddelbart efter talen.

Dansk Folkeparti har netop lagt et forslag om, at partiet skal have indrømmelser i forhold til et værn på den såkaldte velfærdsturisme, hvis DF skal bakke op om dansk tilslutning til EU's patentdomstol.

Thorning fastslog i åbningstalen, at hvis DF ikke bakker op om patentdomstolen, så skal danskerne til folkeafstemning om spørgsmålet den 25. maj næste år. Det er samme dag, som danskerne skal stemme ved valget til Europaparlamentet.

/ritzau/

Dagens Gossip