DF ser intet problem i presserådgivning fra oberst

»Han opfører sig som en forsvarlig chef, der kommer med sin egen holdning til, hvordan tingene er. Og det hilser jeg velkommen,« siger forsvarsordfører Marie Krarup (DF)

Spørgsmål: Men kan det ikke komme til at virke som en ordre, når en oberst giver råd om, hvad soldaterne kan sige til pressen?.

»Soldaterne har ytrings- og tankefrihed, og de kan selvfølgelig mene noget andet. Men det er klart, at hvis de har respekt for ham som chef, så vil de nok også have respekt for hans holdninger, og så vil de nok blive påvirket af det, men det er vel egentlig også meget godt,« siger Marie Krarup.

Flere af de 12 punkter er påstande, der kan diskuteres og ifølge blandt andre professor Mikkel Vedby Rasmussen fra Center for Militære Studier under Københavns Universitet og Enhedslisten direkte i strid med sandheden. Blandt andet påstanden om, at Taleban ikke udgør en samlet militær trussel over for de afghanske sikkerhedsstyrker (ANSF) kan diskuteres, men Marie Krarup finder det helt ok, at obersten giver medieråd, der er udtryk for, hvordan han opfatter situationen.

»Han kommer jo med sin personlige vurdering, og manden har selv været på stedet, så det kan jeg ikke se noget problem i. Men man kan selvfølgelig diskutere alle punkter,« siger Dansk Folkepartis forsvarsordfører.

Dagens Gossip

Dagens TV