Uanset om man mener, at flygtninge skal integreres i det danske samfund, eller om man mener, at det skal de ikke, så er det et meget dårligt forslag, regeringen har stillet om at give kommunerne friere tøjler til at træffe beslutninger om undervisning af flygtningebørn.
Sådan lyder analysen fra Dansk Folkepartis undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen, hvis parti på den baggrund har bestemt sig for at stemme imod et lovforslag, Folketinget førstebehandler onsdag.
Med forslaget får kommunerne mulighed for at oprette særlige undervisningstilbud for flygtningebørn i den skolepligtige alder. De tilbud behøver ikke leve op til helt de samme krav, som folkeskoleloven stiller.
- Er man for integration, bliver børnene ikke ordentligt integreret, fordi de får dårligere danskundervisning. Er man imod integration, som Dansk Folkeparti er, så får de heller ikke ordentlige kompetencer, til når de skal hjem igen, siger Ahrendtsen.
DF mener, at flygtningebørnene skal blive i flygtningelandsbyer og få undervisning der, og at staten skal betale for det.
Regeringen behøver dog ikke frygte at komme i mindretal på grund af forslaget. Socialdemokraterne er nemlig klar til at stemme for, oplyser undervisningsordfører Annette Lind.
Det skyldes, at forslaget er blevet til efter aftale med kommunerne i de såkaldte topartsforhandlinger, der fandt sted mellem regeringen og kommunerne tidligere på året.
- Vi har respekt for det danske aftalesystem, og derfor kommer vi til at stemme ja. Og vi har fået en række krav opfyldt for at kunne komme til det, siger Annette Lind.
Hun fremhæver blandt andet, at der er blevet indført en såkaldt solnedgangsklausul, der betyder, at loven automatisk ophører i 2021. Det skal afspejle, at den skal afhjælpe en ekstraordinær situation.
Nogle af de konkrete elementer i forslaget er, at undervisningen til flygtningebørn ikke behøver leve op til folkeskolens krav om klasseloft, timetal og lærerkvalifikationer.
Det fremgår dog, at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Men det er kommunalbestyrelsen selv, der skal opstille de konkrete mål.
Eleverne vil maksimalt kunne gå to år i det særlige tilbud, derefter skal de over i almindelige klasser.
Efter de nuværende regler går flygtningebørn i særlige modtageklasser, hvor der højest må være 12 elever.
/ritzau/
