Dansk Folkeparti er gået med til at acceptere det omstridte "omprioriteringsbidrag", som finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har døbt en generel nedskæring på en procent årligt af kommunernes budgetter.
DF vil dog afgive et såkaldt "betænkningsbidrag", altså en kommentar til lovforslaget, hvor partiet gør det klart, at pengene skal føres tilbage til kommunerne på en sådan måde, at der omfordeles penge fra rige til fattige kommuner, forklarer finansordfører René Christensen (DF).
- Dansk Folkeparti ønsker ikke, at kommunerne skal opleve minusvækst eller for den sags skyld nulvækst. Det gør vi meget opmærksom på, siger René Christensen.
Spørgsmål: Hvorfor stemmer I så overhovedet for et omprioriteringsbidrag?
- Vi er gået til valg på et mere lige Danmark. 66 kommuner er særligt vanskeligt stillede. Vi så gerne en kommunal udligningsreform, siger René Christensen.
- Vi gør meget tydeligt, at et omprioriteringsbidrag ikke skal bruges til skattelettelser.
Spørgsmål: Men det kan I jo ikke være sikre på. Var det så ikke sikrere at lade pengene blive i kommunekasserne?
- Nu har vi fortalt den kreds herovre (flertallet bag finansloven, red.), at det er meget tydeligt, hvad vi ønsker. Og når jeg kigger rundt i Folketinget, er der et velfærdspolitisk flertal, siger René Christensen.
Hos Kommunernes Landsforening er formand Martin Damm (V) skuffet over, at udgangspunktet for de næste mange års kommunale økonomi nu er besparelser.
- Omprioriteringsbidraget vil betyde hårde besparelser på de kommunale serviceområder. Det kan ikke undgå at ramme kernevelfærden i form af blandt andet daginstitutioner, skoler og socialområdet, siger han i en skriftlig kommentar.
Hos KL konstaterer man, at finanslovsaftalen, hvor DF altså lover at stemme for omprioriteringsbidraget, gør udgangspunktet for økonomiforhandlingerne til næste sommer negativt, set med kommunernes øjne.
- Folketinget har på forhånd besluttet at tage pengene fra os. Det er meget bekymrende og et rigtig dårligt afsæt for kommunalbestyrelsernes budgetlægning. Det vil de fleste steder føre til afskedigelser for at få enderne til at mødes, siger Martin Damm.
/ritzau/
