DF vender tomlen op til regeringens »røde løber«

»Det her kan være med til at gøre det lettere at drive forretning, så hvis der ikke er tale om, at der skal åbnes en ladeport, er vi meget positive,« lyder det fra erhvervsordfører Hans Kristian Skibby (DF), der dog gerne vil se regeringens forslag i sin fulde længde.

»Da vi forsøgte at lave nogle lempeligere regler tidligere, kunne det ikke lade sig gøre på grund af konventionerne, fordi der var tale om forskelsbehandling,« siger han og understreger, at det skal være helt sikkert, at ordningen ikke kan betyde en »utilsigtet« indvandring.

Regeringen foreslår torsdagens i Berlingske, at der laves et såkaldt »Red Carpet« - en rød løber - til forretningsfolk, der ønsker at tage ophold i Danmark. Ordningen består i, at medarbejdere fra virksomheder, der er godkendt af en dansk ambassade, blandt andet har færre krav til dokumentation, kortere sagsbehandlingstid og mulighed for flere indrejser.

Dansk erhvervsliv har gennem længere tid råbt højt efter en ordning, der kunne gøre det lettere at lave forretning med udenlandske virksomheder.

Dagens Gossip

Dagens TV