DF-veteran: Muslimerne fortsætter, hvor Hitler sluttede

Skrevet af Lotte Sørensen

24/07/2014

Dagens topnyheder

Mogens Camre har trukket sig fra lands- og europapolitik og har i stedet helliget sig sin plads i Gladsaxe byråd. Alligevel er han ikke bleg for at kommentere det til tider anstrengte forhold jøder og muslimer i mellem.

- Om jødernes situation i Europa: muslimerne fortsætter hvor Hitler sluttede. Kun den behandling, Hitler fik, vil ændre situationen, skriver han torsdag aften på Twitter.

Kommentaren er dog ikke just blevet modtaget positivt blandt hans følgere.

- Vil du have vanvittig, racistisk galde direkte i dit twitterfeed? Så skynd dig at følge Mogens Camre, skriver en.

- Sikke en ignorant udtalelse. Dette handler ikke om religion men om menneskerettigheder, hvis du ved, hvad det er, lyder det fra en anden Twitter-bruger.

Læs også: DF's muslimske formand: Messerschmidt er på en rejse

Til BT uddyber Camre sit tweet:

- Det tager udgangspunkt i de trusler, der er rundt omkring i Europa - ikke mindst i Frankrig - mod jøderne. De flygter i ganske stort tal ud af landet, og det er forfølgelser, som jødernes egen organisation har sammenlignet med de mørkeste dage i 1938 under Hitler, siger han.

Dansk Folkepartis næstformand Søren Espersen vil ikke forholde sig til partikollegaens kontroversielle udmelding.

-  Det må Mogens selv udrede. Han er ikke i Folketinget, og han er ikke i Europa-parlamentet, og jeg synes, at han selv må forklare sig, ellers har jeg ikke nogen kommentarer til det, sige rhan til BT.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Se Mogens Camre tweet herunder: