DFers ønske om soldater i boligområde forundrer SF

»Med al respekt for Jørn Dohrmanns interesse i at løse de her problemer, tror jeg bare, man må konstatere, at det ikke er en opgave for militæret. Det tror jeg, både politiet, beboerne og militæret vil betakke sig for,« siger hun og påpeger, at politiets opgaver ikke kan løse af personer, der ikke har uddannelsen til det.

»Mange af opgaverne, om de er »bløde« eller ej, kræver uddannelse og et trænet øje. Det har jeg svært ved at se, hvordan militæret kan løse,« siger hun.

MFer Jørn Dohrmann (DF) ønske om at sætte militæret til at løse en række »bløde« opgaver kommer efter, at der ifølge JydskeVestkysten har været en række narkorelaterede bandeuroligheder mellem indvandrergrupperinger og Bandidosrockere i Skovparken i Kolding.

»Der er altså mange politiopgaver eksempelvis at køre en fange fra det ene sted til det andet, som jeg mener, godt kan løses uden,s det er en uddannet betjent. Det er urimeligt, hvis der ikke er ressourcer til at opklare indbrud og håndtere borgernære opgaver. Det kan vi afhjælpe på den måde her måde ved at sætte militæret ind,« siger han og påpeger, at politiet i Sønderjylland ifølge ham mangler 700 betjente for at kunne løse alle opgaver tilfredsstillende for borgerne.

Karina Lorentzen Dehnhardt erkender, at politiet i Sønderjylland har været underdrejet, men at det har ændret sig.

»Nu retter Rigspolitichefen op på det. Der har været et »A og B« politi i Danmark. Nu går man tre år tilbage og ser hvor meget kriminalitet, der er i de enkelte politikredse,« siger hun og forklarer, at der er blevet overført ressourcer svarende til 200 betjente til de jyske politikredse.

Dagens Gossip