DHF: Slagelse FH erklæret konkurs

Konkursen betyder, at Slagelse FH’s kampe i Dame Håndbold Ligaen alle nulstilles for så vidt angår point og målscore.

Herved bliver alle stillet lige, i forhold til såvel spillede, som ikke spillede kampe, mod holdet.

Samtlige holdets kampe anses for ikke at være spillede.

Holdet tvangsnedrykkes til 2. division, med virkning fra den kommende sæson.

Nedrykningen anses turneringsmæssigt som en ordinær nedrykning.

Dette betyder turneringsteknisk, at holdet placeres på såvel sidstepladsen i Dame Håndbold Ligaen, som på sidstepladsen i 1. division.

For de nederst placerede hold i 1. division betyder dette, at deres placering forbedres med en plads.

Slagelse FH trækkes endvidere ud af Landspokalturneringen.

Holdet havde kvalificeret sig til 6. runde, hvor det skulle møde vinderen af Nykøbing F HK – Lyngby HK.

Vinderen af dette opgør går videre til næste runde uden kamp.

Dagens Gossip