DI: Fremsynet energipolitik sikrer vækst og job

»EU-lederne har slået fast, at man må tage bestik af de ændrede forhold på de internationale energimarkeder og af den forsatte økonomiske krise i Europa,« udtaler DIs administrerende direktør, Karsten Dybvad, i en pressemeddelelse.

DI mener, at EU-lederne med dagens topmøde har taget et skridt i den rigtige retning med at få bæredygtighed og konkurrenceevne til at hænge bedre sammen fremover.

Inden udgangen af 2013 vil Kommissionen således præsentere en analyse af de europæiske energipriser og deres konsekvenser for EUs globale konkurrenceevne. DI støtter EU-ledernes arbejde for en grøn omstilling af økonomien, samtidig med at Europas konkurrenceevne styrkes.

»Vi er nødt til at få skabt en sammenhængende og langsigtet energipolitik i Europa, som har fokus på både bæredygtighed, konkurrencedygtighed og forsyningssikkerhed. Kun på den måde kan vi sikre en forsat ambitiøs klimaindsats, konkurrencedygtige energipriser og dermed få skabt vækst og arbejdspladser i Europa,« siger Karsten Dybvad.

BNB

Dagens Gossip