DI-plan får fuld opbakning fra LA

Det er nogle af målsætningerne i den nye 2020-plan fra Dansk Industri, der efterspørger større ambitioner fra politikerne for at styrke den danske konkurrenceevne. Planen bliver mødt med begejstring fra Liberal Alliance.

»Markant lavere skatter og et lavere offentligt forbrug er to punkter, som regeringen ustandseligt bør have fokus på. Det har regeringen ikke, og derfor er det jo fuldstændig korrekt, at den er for uambitiøs,« siger finansordfører Ole Birk Olesen (LA) i en skriftlig kommentar.

»Danske virksomheder og lønmodtagere lider hver dag under vores alt for høje skattetryk, som udelukkende skyldes, at den offentlige sektor er blevet alt for stor og dyr. Regeringen har pligt til at bruge færre penge i det offentlige, så lønmodtagere og virksomheder kan betale mindre i skat og dermed skabe vækst og nye arbejdspladser,« erklærer han.

Liberal Alliance vil effektivisere den offentlige sektor, så der er plads til besparelser på 1,5 procent om året frem til 2020. Det vil ifølge partiet frigøre 50 milliarder kroner, som skal bruges til skattelettelser.

»Regeringens egen produktivitetskommission har tidligere sagt, at der kan effektiviseres for mindst 10 procent i den offentlige sektor. Der er altså et kæmpe overforbrug i det offentlige, og det skal stoppes, så vi kan gøre det billigere at leve og drive virksomhed i Danmark,« siger Ole Birk Olesen.

Dagens Gossip