DI: Vi uddanner de forkerte kandidater

Sker det ikke, vil mange danske virksomheder komme til at mangle arbejdskraft og i værste fald blive tvunget til at flytte til udlandet.

Sådan lyder advarslen til politikerne og universiteterne fra erhvervsorganisationen DI, der i en ny analyse ser nærmere på det, DI kalder et mismatch mellem udbud og efterspørgsel af kandidater fra universiteterne. Det skriver Berlingske.

Ifølge DIs analyse vil der i 2030 mangle 8.000 civilingeniører, dertil kommer flere tusinde kandidater inden for blandt andet sundhedsvidenskab og IT, og samlet set vil der mangle omkring 13.000 kandidater til at opfylde dansk erhvervslivs behov for kvalificeret arbejdskraft.

Efterspørgslen opstår, selv om der i dag bliver optaget hele 30 procent flere unge på universiteterne end i 2007. Men to ud tre af unge begynder at læse på humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, og ifølge DI er virksomhedernes behov for humanister i langt de fleste tilfælde mere end opfyldt.

Forskningspolitisk chef i DI Charlotte Rønhof anerkender, at regeringen i forbindelse med en kommende kvalitetsreform af uddannelsessystemet vil have universiteterne til at uddanne langt flere kandidater til det private erhvervsliv i stedet for den offentlige sektor. Men samtidig er det ifølge Charlotte Rønhof vigtigt, at kommende kandidater også har præcis de kompetencer, der bliver efterlyst af erhvervslivet.

»Det er altså svært at få en historiker til at udføre en ingeniørs arbejde,« siger hun til Berlingske og fortsætter:

»Vi har brug for andre typer kandidater end dem i dag. Vi har på en måde deponeret vores beslutningskraft på uddannelsesområdet hos de 18-19-årige, og det kan jo ikke være deres ansvar at garantere, at virksomheder kan få den arbejdskraft, de efterspørger.«

Hun fremhæver en række tiltag, der ville kunne være med til at skabe flere kandidater inden for blandt andet naturvidenskab og teknik.

Adgangsbegrænsningerne bør ændres, så der i højere grad bliver adgangskrav til uddannelser med ringe beskæftigelse. Omvendt skal flere kunne optages på for eksempel lægeuddannelsen, hvor der er gode jobudsigter.

Ifølge Charlotte Rønhof er det »til at tage sig til hovedet over, at der er adgangskrav til at læse til maskinmester, når der næsten ikke er ledighed og tilmed stor søgning«.

Ifølge uddannelsesminister Morten Østergaard (R) »er der alle mulige gode grunde til at rejse debat om«, hvad universiteterne skal uddanne deres studerende til. Danmark må med ministerens ord »ikke tabe et eneste job, fordi der ikke er folk med de rette kvalifikationer«.

»Men det er værd at overveje, om det er ved døren til universiteterne, problemerne skal løses,« siger han med henvisning til DIs forslag om at ændre adgangskravene:

»Den store opgave er, fra de studerende begynder, til de skal til deres sidste eksamen.«

Dagens Gossip

Dagens TV