Diabetesbombe tikker under statens sundhedsbudgetter

Det får nu en række eksperter til at advare mod, at udgifterne til diabetesbehandling risikerer at sprænge statens sundhedsbudgetter.

»Prognoserne er advarselstegn, som man skal tage meget alvorligt. Der er mange tegn i samfundet på, at man bør råbe vagt i gevær. Heldigvis går der en årrække endnu, før vi kommer i den frygtelige situation, at vi ikke kan betale for det mere,« siger professor Lars Holger Ehlers fra Danish Center for Healthcare Improvements ved Aalborg Universitet.

I 2010 brugte staten 9,1 milliarder kroner om året på hospitalsbehandling af diabetespatienter, men frem mod 2025 vil det tal stige til mere end 18 milliarder kroner, viser beregninger fra Diabetesforeningen.

I regeringens 2020-plan fremgår det imidlertid ikke tydeligt, hvordan der skaffes penge til behandling af 600.000 diabetikere. Det er et problem, fordi meget tyder på, at staten i fremtiden ikke har råd til at tilbyde den behandling, man tilbyder i dag, forklarer konstitueret direktør Janus Laust Thomsen fra Dansk Almenmedicinsk Kvalitetsenhed.

»Hvis vi ikke gør noget ved problemet nu, bliver det en bombe under økonomien. Der er under alle omstændigheder tale om en bombe under sundhedssystemet i den forstand, at man bliver nødt til at prioritere, hvem der skal behandles, og hvor meget de skal behandles,« siger han.

Allerede i april 2012 advarede OECD mod, at udviklingen i antallet diagnosticerede diabetikere i Danmark var bekymrende. I en rapport skriver organisationen at antallet af diabetikere i Danmark stiger med en sådan hast, at der er tale om en potentiel tikkende økonomisk bombe under det danske velfærdssystem.

Ifølge professor Lars Holger Ehlers minder situationen i Danmark om den, man oplever i Storbritannien. Her konkluderer en undersøgelse foretaget af den britiske sundhedsstyrelse, at udgifterne til behandling af diabetespatienter vil fordoble og undergrave det britiske sundhedsvæsen inden 2035.

I Danmark har man ikke foretaget lignende undersøgelser, men i et svar til Folketinget erkender sundhedsminister Astrid Krag (SF), at udgifterne til diabetesbehandling vil stige de kommende år, men hun oplyser samtidig, at det ikke er muligt at fremskrive udgifterne »på grund af de mange ukendte faktorer«.

På spørgsmålet om, hvordan regeringen har budgetteret med ekstra udgifter til diabetesbehandling, skriver hun i en mail til Berlingske Nyhedsbureau, at pengene skal findes ved at skabe mere vækst og beskæftigelse.

»Vi er fuldt ud klar over, at det stigende antal ældre og borgere med kroniske sygdomme som diabetes vil være en udfordring for sundhedsvæsnet de kommende år. Det fremgår også meget tydeligt af regeringens 2020-plan, der har fokus på, hvordan vi kan skabe vækst og beskæftigelse, så der også i fremtiden vil være råd til udvikle sundhedsvæsnet og pleje og behandle det stigende antal ældre og patienter med kroniske sygdomme,« skriver hun.

Dagens Gossip

Dagens TV