Diagnose: Inden længe kan du blive erklæret sexafhængig

Flere og flere søger hjælp på blandt andet Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, fordi de er afhængige af sex. Nu overvejer den internationale sundhedsorganisation WHO, om det skal anderkendes som en officiel diagnose. Det skriver Politiken i dag.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med nu.

For ti år siden blev der henvist to til fire personer om året til klinikken på Rigshospitalet Nu er antallet alene her steget til 30-35 personer årligt. Samtidig viser en undersøgelse fra USA, at 3-6 procent af amerikanske mænd i dag er sexafhængige.

- Jeg er ikke i tvivl om, at der er kommet flere, konstaterer Tommy Lillebæk, der er psykolog og behandler på Rigshospitalet. Han peger på internetporno som den primære årsag.

Endnu er sexafhængighed ikke godkendt som selvstændig diagnose af WHO, men Verdenssundhedsorganisationen overvejer at sætte det på listen over afhængighedssygdomme på linje med alkoholisme og ludomani.

Dagens Gossip