Diana skrev et lille uskyldigt ord på Facebook: Blev indberettet til kommunen

Skrevet af Ninna Andreasen

16/03/2016

Dagens topnyheder

For Diana Jensen fra Vejen endte en diskussion på Facebook med, at hun blev indkaldt til en samtale med kommunen angående, om hun var i stand til at tage sig af sine to børn.

I en lukket Facebook-gruppe havde hun deltaget i en diskussion om, hvordan man får sin baby til at sove alene. Det skriver Ekstra Bladet.  

En kvinde havde haft det problem, at hendes datter blev ved med at skrige om natten. Diana Jensen rådede kvinden til at lade barnet skrige, indtil det faldt i søvn.

- Det tager de ikke skade af og det hjælper måden de finder ud af at det ikke hjælper at skrige. Vi har en dreng som har elsket at spise om natten, så har “sultet” ham om natten så vi kunne få vendt op og ned på hans spisevaner, så han nu spiser om dagen og ikke om natten, skrev Diana Jensen blandt andet og forklarede, at det krævede blod, sved og tårer, men at problemet nu var løst.

Den kommentar udløste en større diskussion om, hvorvidt man kunne lade barnet ligge, hvis det græd. Det endte med, at Diana Jensen kaldte en anden person i diskussionen for “pyller-mor”, før hun meldte sig ud af gruppen.

Det lille, relativt uskyldige ord viste sig at afføde en noget mere voldsom reaktion

Meldt til kommunen
Et par dage senere fik hun et brev i sin e-boks fra kommunen, der havde fået en underretning om parrets to børn. Diana Jensen og hendes mand tog til mødet og var velforberedte.

Det blev dog et ganske kort møde. Sagsbehandleren læste op af Facebook-kommentarerne, men erkendte, at anmeldelsen var overdreven.

Vejen Kommune erkender, at det kan virke voldsomt at indkalde til den form for møder, når anmelderen ikke kender familien og kun reagerer på baggrund af en Facebook-diskussion.

Læs også: Rasende mor advarer forældre: Dette mærke skal ikke være på dit barns legetøj

- Det kan virke voldsomt, men jeg håber, at folk kan forstå, at vi gør det for at samle de børn op, der har brug for hjælp, siger direktør for Dagtilbud & Skole, Sundhed & Familie, Michael Maaløe, til Ekstra Bladet.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: