DiCaprio skaffer millioner til miljøet

Skrevet af Aller

15/05/2013
Der kom 38,8 millioner dollars i kassen, godt 220 millioner kroner, da Leonardo DiCaprio forleden stod i spidsen for en kunstauktion under overskriften »I 11. time«. »Titanic«-stjernen arbejdede sammen med Christie’s i New York og fik indsamlet bidrag fra en række anerkendte moderne kunstnere. Auktionshuset kunne derfor svinge hammeren over værker fra blandt andre Ed Ruscha, Julian Schnabel og Banksy. Der var også et portræt af DiCaprio, som sad model for Elizabeth Peyton i vinter. Resultatet indbragte 1,05 millioner dollars, knap seks millioner kroner og mere end det dobbelte af vurderingsprisen. Det var også verdensrekord for den 48-årige kunstner. Indtægterne går ubeskåret til kampen for miljøet, der er en af DiCaprios mærkesager. Pengene skal bruges til en række naturbeskyttelsesprojekter, skuespillerens fond udvælger i samarbejde med et ekspertpanel. Også stjerner som Bradley Cooper, Salma Hayek, Mark Ruffalo og Tobey Maguire viste deres støtte ved at gå til auktion mandag aften. Maguire kunne endda forlade begivenheden med et billede under armen. Han bød 262.500 dollars for et af Sergej Jensens malerier og fik værket med hjem. I aften stiller DiCaprio og Maguire op på den røde løber i Cannes. Byens filmfestival åbner med Europa-premieren på Baz Luhrmans »Den store Gatsby«, som de to venner begge medvirker i.

Dagens topnyheder