Dieseltyve: En venlig mand gav os benzinkort

Skrevet af Ann Katrine Warren

21/02/2013

Dagens topnyheder

Der blev ikke sparet på søforklaringerne, da fem mænd i nat blev anholdt for et større dieseltyver i i Odense.

- De forklarede, at en venlig mand bare var kommet og havde givet dem benzinkortet, som de havde tanket diesel på. Men så dumme er politiet ikke, så den troede vi altså ikke på, siger vagtchef ved Fyns Politi, Hans Frederiksen, til Dagens.dk.

Mændene var klokken 01.50 ved at fylde diesel på en stor tank på ladet af deres varebil på Fragtcentret i Odense SØ, da et vidne blev mistænksom og kontaktede politiet.

- Det viste sig, at kortet var stjålet fra en bil, som tilhører Odense Havn, og mændene er nu sigtet for tyveri af både benzinkort og diesel, lyder det fra vagtchefen.

De fem mænd havde nået at fylde tanken med 1100 liter diesel, da betjentene nåede frem til Fragtcentret.