Dieseltyveri blev opdaget

Skrevet af Elo Christoffersen

27/02/2014

Mest læste i dag

Nogle tyve, som var i færd med at stjæle dieselolie fra to parkerede busser i Vamdrup, tog flugten, fordi de følte sig opdaget. Det skriver Vamdrup Netavis.

Der kom i hvert fald hurtigt folk til. Så hurtigt, at tyvene ikke fik lukket til for olien, og det betød at adskillige liter olie nåede at strømme ud på jorden.

Lokalpolitiet i Kolding ved ikke, hvorvidt det lykkedes tyvene at slippe væk med noget dieselolie, fortæller Kaj Hundrup til dagens.dk.

Tyveriet - eller tyveriforsøget  - foregik fra to busser på busparkeringspladsen på Jernbaneterrænet over for Jernbanegade 23 i Vamdrup, Q8-tanken.

Brandvæsenet blev tilkaldt for at neutraliserede olien på jorden og politiet var ligeledes på stedet. De forsøger nu at finde frem til tyvene.

Skrevet af: Elo Christoffersen, dagens.dk & Svend Erik Brodersen, Vamdrup Netavis.