DIF: Delvist indfriet OL-målsætning for Danmark

Mandag spillede både de danske kvinder og herrer i curling deres sidste kamp ved vinter-OL i Sotji. Begge sluttede som nummer seks.

- Det blev til en delvist indfriet OL-målsætning for Danmark. Med fire flotte, tiltrængte sejre på stribe i de sidste kampe opnåede Team Lene Nielsen en sjetteplads og indfriede dermed målsætningen, mens Team Stjerne med deres sjetteplads var én placering fra at indfri målsætningen.

- Vi skal i DIF sammen med Dansk Curling Forbund og Team Danmark nu se på, hvad der skal til, for at vi kommer til at stå bedst muligt rustet til OL i Pyeongchang i 2018, og hvad ambitionsniveauet skal være, siger DIF’s formand Niels Nygaard.

Alpinløberen Christoffer Faarup er ligeledes færdig med sine konkurrencer, mens Martin Møller i langrend har en konkurrence tilbage.

- Christoffers og Martins OL-præstation er absolut godkendt, når jeg ser på tværs af de tre konkurrencer, de har deltaget i.

- Christoffer Faarup leverede et af sine bedste styrtløb nogensinde i den super kombinerede konkurrence. Han har med sin unge alder og store drive forhåbentlig mange flere OL i sig, hvis det rette setup og muligheder kan etableres for ham, siger Niels Nygaard.

Martin Møller er sidste dansker i aktion på søndag.

Nu krydser vi fingre for Martin Møller, når han skal ud på 50 km fri på søndag, hvor målet er top 40, lyder det fra Nygaard.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV