DIF stadfæster: Brøndby skal spille uden tilskuere i to kampe

På Vestegnen håbede man at kunne omstøde dommen fra DBU, der ud over de to kampes karantæne til tilskuerne også byder på en bøde på 150.000 kroner for ballade under pokalkampen mod FC København 28. november 2012.

Derfor appellerede klubben dommen til Danmarks Idræts Forbund, men her har appeludvalget mandag besluttet at stadfæste DBUs dom, skriver DIF i en pressemeddelelse.  

Trods den skuffende nyhed for Brøndby kan klubben trøste sig med, at den betingede straf på endnu en kamp uden tilskuere i tilfælde af mere ballade er bortfaldet.

Dommen skal eksekveres på datoerne 1. april og 14. april, når de to jyske hold besøger Brøndby Stadion.  

Dagens Gossip