Din irriterende Facebook-ven, som praler, har rent faktisk lavt selvværd

Når din veninde lægger kæreste-selfies, sofahygge og smukke blomster fra manden på Facebook og Instagram, så er det ikke fordi, hun vil have, at du skal smide et virtuelt ‘like’ til det liv, hun selv liker så højt. Tværtimod.

Det er faktisk fordi, hun lider af lavt selvværd, slår et britisk studie fast.

Det er jo ikke noget nyt, tænker du måske, men psykologer på Brunel University London har kortlagt Facebook-brugernes higen efter likes for at finde ud af, hvordan personlighedstræk påvirker de emner, vi skriver om på Facebook.

Læs også: Blogindlæg: Praler du med dine børns karakterer på Facebook?

Og de har fundet ud af, at man kan dele personer ret groft op efter hvad de deler med vennerne.

F.eks. den selvoptagede type, som praler med sine resultater for at få anerkendelse i form af likes.

Men alt kan ikke måles i likes, siger lektor i psykologi ved Brunel University London, Tara Marshall til Metro.

- Selvom vores studie viser, at det faktisk virker at dele sine resultater, hvis man vil have mange likes og kommentarer, så kan det jo være, at deres Facebook-venner høfligt støtter dem, mens de i hemmelighed ikke bryder sig om denne egoistiske udstillen, siger hun.

Læs også: Oprør mod janteloven: Jyder bliver sendt på prale-kursus

- Ved at være opmærksom på, hvordan ens opdatering bliver modtaget af vennerne, kan man hjælpes til at undgå emner, der irriterer mere, end de underholder.

Det siger dine opdateringer om dig ifølge studiet:

- Mennesker med lavt selvværd skriver oftere om deres nuværende kæreste eller ægtefælle
- Selvoptagede mennesker deler deres resultater og motiveres af opmærksomhed og bekræftelse fra Facebook-fællesskabet. Disse får generelt flere likes, hvilket indikerer, at det har en selvforstærkende virkning.
- Selvoptagede mennesker skriver også flere statusopdateringer om kost og motion, hvilket tyder på, at de bruger Facebook til at vise, hvor meget de har gjort for deres fysiske fremtoning.
- Grundige og samvittighedsfulde mennesker laver flere opdateringer om deres børn.

 

Følg Dagens Videnskab for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip

Dagens TV