Din neglelakfarve afslører hvem du er

Neglelak er ikke bare neglelak. Farven på dine negle fortæller nemlig både, hvem du er, og hvordan dine venner og kollegaer ser dig med den farve, skriver goodhousekeeping.com.

Rød:
Viser, du er fuld af selvtillid. Og der er ikke noget, der slår denne helt klassiske farve, når du føler dig ovenpå. Den udstråler både styrke og flirt.

Gul:
Du er absolut ikke bange for at stikke ud af mængden, for farven er nok det første, folk vil lægge mærke til. Men bare rolig. Alle vil tænke, du er glad og fuld af energi.

Grøn:
På dine negle vil den grønne farve virke pålidelig. Dine venner vil nok søge gode råd hos dig, for farven repræsenterer både tryghed og medmenneskelighed.

>> Bliv ven med "Dagens Kvinder" på Facebook - klik her

Orange:
Tyder på, du er meget udadvendt og social. Folk elsker at være sammen med dig på alle fronter.

Blå:
Du er pålidelig. Og når du vælger den blå farve vil folk associere dig med både dybde og stabilitet.

Lyserød:
Den mest romantiske af dem alle sammen. Og ja, du kan godt gå med lyserød hele året rundt. Du viser, du har et stort hjerte. Og jo dybere, din lyserøde neglelak er, jo mere passioneret er du.

Hvid:
Helt ren i sit udtryk, viser den hvide farve, at du er reflekterende og måske på vej til noget nyt.

Lilla:
Farven fortæller, du er til noget mere mellem himmel og jord. Lille hvisker blidt, at du er spirituel. Det er ihvertfald sådan, dine omgivelser vil opfatte dig.

Sort:
Ingen tør komme i vejen for dig. Sort indgyder masser af respekt og beskytter dig fra omverdenen.

Dagens Gossip

Dagens TV