Din stemme afslører om du er forelsket

En ny undersøgelse, der netop er blevet offentliggjort i tidsskriftet Journal of Nonverbal Behaviour, peger på, at vores stemmeleje afslører, om vi føler os tiltrukne af bestemte personer.

Derfor mener psykologerne bag undersøgelsen, at netop stemmen kan afsløre, om vi ham eller hende vi taler med, er en vi føler os tiltrukne af og eventuelt står i et forhold til.

Når kvinder taler med en, de finder attraktiv, så sænker de stemmens leje, mens mænd hæver det og taler i et lysere toneleje, fastlår forskerne i undersøgelsen. Det skriver Dailymail.co.uk.

Her er de mest utro perioder i et forhold. Tjek, om jeres forhold er i en risiko-periode, på Q.dk

Telefonsamtalerne afslørede deltagerne

Undersøgelsen, der er en mindre en af slagsen, blev udført af psykologer på Albright College, Pennsylvania, og sammenlagt var der 104 deltagere.

Heraf lagde de 24 stemmer til, mens de resterende efterfølgende skulle vurdere disse personers stemmelejer.

De 24 talende deltagere var alle nyforelskede, og for at udføre testen blev de bedt om at have telefonsamtaler med henholdsvis deres kæreste og en god ven.

Begge samtaletyper blev optaget og præsenteret for de lyttende deltagere.

Er man utro, når man sms-flirter? Se svaret på Q.dk

Vi prøver at efterligne stemmerne

Selvom de 80 lyttere ikke vidste, hvem de 24 talte med, og selvom de kun blev præsenteret for to sekunder lange bidder af samtalerne, var de alligevel præcist i stand til at identificere, om de 24 talte med kæresterne eller med vennerne.

Forskerne mener, at det er vores måde at vise et andet menneske, at vi føler os forbundne og tiltrukne.

Derudover mener de, at vi forsøger at ramme tonelejet, hos den vi taler med, hvilket betyder, at kvinder må sænke tonelejet, mens mænd må hæve deres lidt.

Lisbeth Madsen, NewsDesk, Aller Media

Dagens Gossip